Mathias Sørensen
Formand FADL Odense
Først og fremmest vil jeg takke for dit indlæg og for den interesse, du ligger i den forening, du er en del af.
Jeg vil imidlertid starte med at knytte en kommentar til din indledning: »…mit udgangspunkt for dette indlæg og min vurdering af FADL Odense som selskab grundlæggende bygger på økonomiske data, idet tal sjældent lyver«.
Dette synspunkt kan du for så vidt have ret i, men vigtigt er det imidlertid at huske, at det er vigtigt at foretage en ordentlig og rigtig analyse af tallene. Ellers ender man bare op med de forkerte konklusioner.
Din primære præmis for debatten er, at en sund forretning alene kan eksistere, hvis den opnår et overskud.
Dette er helt korrekt anskuet.
Imidlertid er det ikke muligt at føre denne logik hen på FADL, da der ikke er tale om en virksomhed i traditionel forstand, men derimod et non-profit vagtbureau.
FADL er på denne vis ikke i samme grad tvunget til at kunne fremvisse et stort overskud for at stille investorerne tilfredse. Det er klart, at FADL’s vagtbureau ikke vil kunne eksistere, hvis der gennem flere år inkasseres et underskud, men at antage dette scenarie er mildest talt at tage forskud på bekymringerne.
Men hvorfor skal FADL ikke levere et overskud?
Selve grundtanken i FADL bygger ikke på vækst i egenkapitalen, som den gør i en virksomhed. FADL’s primære opgave er at sikre de medicinstuderendes interesser, det være sig i etablering af arbejdsmuligheder eller sociale og faglige muligheder. Det er derfor fejlagtigt at tage udsagnet om overskud som udgangspunkt.
I dine betragtninger nævner du de tal, der blev fremlagt fra FADL’s regnskab på FADL’s generalforsamling 2010.
Disse er vel næppe så overraskende, da det vel står klart for enhver, at ikke blot FADL, men også resten af verden, står i en økonomisk krise. Imidlertid hæfter du dig ved »lønstigningen«, som du vælger at kalde den, på 158.000 kroner.
Lad mig først slå fast, at beløbet som er under punktet »Gager og lønninger etc.« under »FADL’s vagtbureau, Odense«, ikke er en lønstigning. Dette tal er en konsekvens af ansættelsen af Anne-Merete, FADL’s administrative sygeplejerske, som allerede fandt sted i andet halvår af 2008. Grunden til stigningen i 2009 er altså, at dette år, er det første, hvor Anne-Merete har været ansat fra januar til december. Beslutningen om denne ansættelse kan selvfølgelig, i bagklogskabens klare lys, diskuteres. Men det bør tages i betragtning, at ansættelsen fandt sted på et tidspunkt, hvor ingen kunne forudsige en situation, som den vi står i nu.
Derudover har ansættelsen af Anne-Merete gjort, at der er sket en kvalitetssikring af SPV-, VT- og BVT-kurserne. Noget, der er særdeles vigtig, hvis vi også i fremtiden ønsker at færdes på vagtmarkedet. Samtidig skal det bemærkes, at der allerede er taget hånd om netop denne post, idet Anne-Meretes arbejdsuge hos FADL er reduceret fra 37 timer til 8 timer, så hun nu kun arbejder hver tirsdag.
I forbindelse med FADL’s regnskaber nævner du desuden den interesse, du har i at følge FADL’s regnskab for 2010, hvilket glæder mig meget – det er altid rart, når folk viser deres interesse.
Imidlertid må jeg desværre skuffe dig. Regnskabet for vagtbureauet for 2010 vil vise et stort underskud. Noget, som FADL’s egenkapital vil lide under.
Grunden til dette underskud er blandt andet den nedgang i antallet af vagter, vi har set siden 2009. En anden grund er, at de besparingstiltag, FADL har gjort, først vil begynde i slutningen af i år, hvorfor den reelle betydning af tiltagene først vil kunne læses af regnskabet for 2011.
Jeg fornemmer i dine betragtninger af FADL’s situation, at du mener, at FADL er i en situation, hvor vi er dårligere stillet end andre vikarkorps.
Dette er ikke tilfældet – andre eksterne vikarkorps er mindst lige så hårdt pressede, som FADL er.
Du har ret i din analyse af, at OUH i højere grad benytter sig af interne vikarer end tidligere, idet det har været en klar strategi for regionen i bestræbelserne på at spare. At andre eksterne vikarbureauer i højere grad bliver benyttet, det er ganske enkelt faktuelt forkert. De primære aktører på vagtmarkedet er OUH’s interne vikarkorps og FADL. Brugen af andre eksterne vikarkorps er stort set afskaffet.
På trods af den ugunstige situation, som FADL, såvel som resten af verden, står i, skal det imidlertid huskes, at denne situation ikke er enestående.
FADL og sundhedsfaglige vikarkorps har tidligere været i lignende situationer, og OUH har tillige tidligere haft en intern vikarafdeling, der blev lukket ned, da kravet om besparelser blev mindre. Man skal derfor også passe på med ikke at være alt for pessimistisk.
I dit indlæg nævner du tillige, at du er af den overbevisning, at det ikke er i de medicinstuderendes interesse »at give vagttagere forhåbninger om en vagt hos FADL, som de sjældent får…«.
Jeg må igen korrigere dig, idet vi i FADL ikke giver falske forhåbninger til vagttagerene om muligheden for at få vagter. Det er din opremsning af procentsatserne for vagtsandsynligheden jo netop et godt eksempel på, da disse tal er tilgængelige for både dig og andre vagttagere.
Samtidig nævner du den »trussel«, som FADL giver dets medlemmer i form af, at de ikke har ret til at arbejde for andre vikarvirksomheder.
Lad mig straks slå fast, at FADL er en organisation, som man kan melde sig ind i, hvis man har lyst, og man kan lade være, hvis man ikke har lyst. Som enhver organisation har FADL nogle bestemmelser, og disse skal selvsagt overholdes, hvis man ønsker at være medlem. Noget man med sit medlemskab i FADL også bekræfter.
FADL er som nævnt en forening, der kæmper for den medicinstuderendes rettigheder, herunder retten til en overenskomst, der sikrer vagttageren den rette løn. At tillade medlemmerne at arbejde for konkurrerende virksomheder, der ikke overholder denne overenskomst, ville derfor gå stik imod selve grundpillen i FADL.
Jeg vil imidlertid indskyde til de medicinstuderende, der har svært ved at få FADL-lønnen til at slå til, at arbejde på diverse plejehjem ikke decideret er at betragte som konkurrerende virksomhed. Så de, der måtte have ønske herom, er meget velkomne til at ansøge FADL’s repræsentantskab om dispensation til et sådan arbejde.
Hernæst nævner du in-house modellen, som ved FADL’s generalforsamling blev enstemmigt vedtaget.
Imidlertid er der visse fejl i din beskrivelse.
For det første må jeg slå fast, at vagtbureauet ikke afhændes som »selvstændigt selskab«, som du skriver, men derimod som såkaldt selvejende institution.
En anden fejl er, at vagtbureauet ikke nødvendigvis skal være repræsenteret af regionspolitikere, men at dette kun er én af de mange muligheder, som kan bruges for, at vagtbureauet kan betragtes som in-house. En anden mulighed kunne for eksempel være, at regionerne skulle godkende vagtbureauets regnskab.
Imidlertid er dette, ifølge dit indlæg, ikke det største problem.
Dette er i stedet »FADL’s manglende konkurrencedygtighed«, og netop dette er, efter din mening, grunden til, at konkurrenterne vælges frem for FADL.
Jeg vil henvise til tidligere afsnit, hvor jeg dokumenterede, at eneste reelle konkurrent er det interne vikarbureau. En konkurrent, vi ikke umiddelbart kan konkurre med, da brugen af dette er en politisk beslutning.
Desuden nævner du, at in-house modellen ikke er en reel mulighed, da FADL har sin overenskomst imod sig, samt at Region Syddanmark ikke har en særlig tilknytning til FADL.
Jeg vil her henvise til, at det jo netop er regionerne, hvormed FADL forhandler overenskomsten. Noget, der er sket de sidste mange år. Det er derfor utænkeligt, at regionen ikke skulle være interesseret i at benytte sig af FADL, når de vælger at forhandle om FADL’s overenskomst.
Samtidig er det vigtigt at huske på, at nødvendigheden af in-house modellen ikke er en følge af regionernes modvilje til at anvende FADL. Derimod er det et resultat af udefrakommende krav til regionerne. Med udgangspunkt i dette er det derfor mindre sandsynligt, at regionerne skulle afvise FADL som samarbejdspartner.
Din løsning på den nuværende krise er en total frigørelse fra overenskomstforhandlingerne og dermed en øget konkurrencedygtighed på markedet, som du skriver det.
Hvis man har ovenstående, vil man nu have et stort spørgsmål: Hvilket marked? Problemet er jo netop ikke konkurrence med eksterne vikarbureauer, da disse stort set ikke længere er på det marked, hvor FADL har sine aktiviteter.
Samtidigt nævner du, at netop overenskomsten er grunden til, at FADL ikke kan udvide sit marked. Jeg må med det sammen dementere dette.
FADL søger på nuværende tidspunkt nye markeder, og vi har bestemt noget på tegnebrættet.
Jeg håber meget, at dette svar har klargjort visse misforståelser, samt at baggrunden for FADL’s beslutninger står klart.
